fredag den 24. juli 2009

æv æv æv - og atter æv

Min veninde og hendes mand havde sagt ja til at passe Silas d. 8. august og natten over, da min kæreste og jeg skal til fest i vores gård... Men her til morgen har hun lige sendt en besked om, at de har besluttet at tage til Århus i den weekend, så de kan alligevel ikke passe ham :-(
Det er jeg altså rigtig rigtig ked af; for det første ville det have været første gang, at min kæreste og jeg skulle være ude sammen uden at have Silas med, og for det andet havde vi glædet os rigtig meget til den fest... Der bliver musik og fest i gården, så selvom vi ikke får ham passet, bliver det hårdt at få ham til at sove herhjemme pga. larmen :-(
Hvor er det altså træls, at det ikke kan lade sig gøre - det er jo fair nok, at de alligevel ikke kan; selvom det er en måned siden, at de sagde ja - men jeg havde nu glædet mig rigtig meget til at prøve at være til en fest sammen med min kæreste, hvor vi begge ku' være 100% til stede... Æv æv æv - sikke en træls måde at starte weekenden på

tirsdag den 14. juli 2009

Æv æv

Silas har været sløj siden i lørdags... Vi kom således ikke til jazzfestival i søndags, da han var vågen og grædende fra kl. 21.30 til 2 om natten - og igen valgte at stå op kl. 5 :-( Siden da har han været meget snottet og hostende og har været ekstremt pyldret... Æv!
I morges vågnede vi så alle tre op og havde det skidt; min kæreste var nødt til at tage på arbejde, selvom han helst var blevet under dynen og jeg- ja jeg måtte jo også pænt stå op og være sammen med Silas. Sådan er det jo at have sådan en lille bandit, men guuud hvor ville det dog være dejligt, hvis man bare en enkelt dag en gang imellem kunne få nogen til at passe ham, så jeg selv kunne ligge under dynen og blive ordentligt rask. Hm, men sådan fungerer det ikke lige herhjemme... For det første er det nok lidt synd at få nogen til at passe ham, når han er syg, og for det andet er det ikke ligefrem sådan at vi har nogen bedsteforældre eller andre, der ligefrem står i kø for at passe ham... Historien om de manglende bedsteforældre må komme en anden dag - lige nu vil jeg bare tage en kop the og ligge mig på sofaen og nyde den tid, Silas ligger i sin barnevogn i gården og sover. Pyh, jeg har lidt ondt af mig selv i dag :-/

lørdag den 11. juli 2009

Stille lørdag

Ja, så er Silas og jeg alene hjemme igen i dag... Min kæreste er til polterabend hos en af hans venner, så Silas og jeg skulle hygge med min lillebror, som desværre har aflyst, da han er for træt...
Det er egentligt også fint at have sådan en stille og rolig lørdag, men eftersom Silas har været lidt sløj i dag og hverken rigtig har villet sove, spise noget eller lege selv, har dagen været lidt hård indtil videre....nu ligger han dog så og sover, efter vi var ude og gå en lang tur, så nu håber jeg på lidt bedre humør, når han vågner, så vi kan spise aftensmad i nogenlunde ro og få en hyggelig aften :)

Sådan en dag kan man godt mærke, at det er meget anderledes at være blevet mor -jeg har selvfølgelig efterhånden vænnet mig til det, når nu Silas bliver 9 måneder i morgen- men altså jeg tænker nogle gange på, hvordan sådan en lørdag ville have set ud, dengang jeg ikke var mor endnu... Altså ikke at jeg savner det - Silas er mit et og alt, og jeg er så lykkelig for at vi har fået ham - men engang imellem er det da lidt hårdt, at det er en anden person, der fuldstændig bestemmer dagsordenen for én og man aldrig kan vide, om det bliver muligt at gøre det, man nu engang har planlagt.... gav vide, om alle mødre tænker sådan en gang imellem???

I morgen skal vi til børnejazz på Islands Brygge, altså hvis det er tørvejr, for det bliver holdt udenfor - så please lad det være tørvejr i morgen... Vejrudsigten lover dog ikke for godt, men hvem ved, det kunne jo være, at vi for en gang skyld kunne være lidt heldige...


God weekend til alle derude i verden :)

tirsdag den 7. juli 2009

sommerhus ved Vesterhavet -skøøøønt

I sidste uge var vi i sommerhus ved Søndervig; det var bare skønt :) Vi trængte så meget til at komme lidt væk fra det hele, Mads og jeg, og Silas nød bare så meget at have begge sine forældre hos sig hele tiden hver dag...

Vejret var jo helt perfekt til sommerhusferie - det blæser jo altid liiiige lidt mere ved Vesterhavet, så det varme sommervejr var jo til at holde ud
Vi slappede bare rigtig godt ned og kom helt ned i gear; det var bare dejligt.... Vi gik lange ture ved havet, var rundt i de små byer og kigge lidt og var blandt andet også på fiskeauktion - det var en ret sjov og anderledes oplevelse; og så kunne man jo købe fisk helt vildt billigt, hvilket skabte stor succes i vores lille familie ;)

Her er lille billede fra fiskeauktionen:
... og lige nogle fra området:

Nå men må alle, der læser med, få en skøn dag... Tror, at Silas og jeg bare skal råhygge herhjemme i dag indtil i eftermiddag, hvor min bonussøster og jeg skal interviewes til Sirene ;)

fredag den 19. juni 2009

snottet barn

Æv æh, Silas er vågnet op og er super snottet :-/ Vi skulle ellers have været i mødregruppe i dag, men må blive hjemme for ikke at smitte de andre børn... Hm, ku' ellers godt lige have haft lyst til at snakke lidt mødresnak... men pyt, nu må vi se, hvad dagen så bringer - i hvert fald skal jeg til fest hos en gammel kollega i aften, og det bliver sikkert hyggeligt :)
Er i virkeligheden og selv ret træt, da vi var til middag hos vores genboere i går aftes... De havde også inviteret deres overboere - vi kender dem ikke så godt endnu, men de er super søde og skønne mennesker og der blev da også drukket nogle flasker vin, røget nogle cigaretter og spist god sushi :) Det var super hyggeligt; jeg er simpelthen så glad for, at der bor sådan nogle skønne mennesker i vores gård.

tirsdag den 16. juni 2009

Tænder - manglen på den søøøøøde nattesøvn

Min øjne bløder!!! Det føles i hvert fald sådan! Silas har stort set ikke sovet om natten de sidste par uger - fra klokken er 23 hver eneste aften vågner ca hvert 20 minut og græder hysterisk - og er ikke til at trøste... Vi ved, at der er flere tænder, der ligger lige under huden og er ved at bryde igennem hos ham - og nu har det sgu været sådan i laaaang tid... Han har lidt af feber, rød numse og alskens andet godt, der peger på, at tænderne er på vej - de kommer bare ikke frem.

Om dagen skiftes han til at være smadder skøn, grine, smile og kramme for det næste øjeblik at græde hysterisk og kun at ville være hos mig... My goodness, det er hårdt at være mor i øjeblikket - jeg er så gennemtræt, at jeg kunne ligge mig ned på gaden og sove eller bryde hulkende sammen for den sags skyld. Gad vide, om man kan putte et frimærke på ryggen af ham og liiige sende ham tilbage til storken en gang imellem??? Ville betale stort for en fuld nattesøvn!!

søndag den 14. juni 2009

Så gik weekenden

Ja, så gik weekenden.... Jeg har været alene med Silas, da min kæreste har været på weekendtur i Sverige med nogle gamle venner, så der har ikke rigtig været tid til at sætte mig ned og skrive, selvom det var intentionen :-s
Nå men det har været en skøn weekend med solskin og tørvejr (endelig, TAK for det!!), loppemarked (fik da lige købt en taske), god mad og rødvin med lillebrors kæreste igår aftes og kaffehygge i bonussøsters gård i dag :) - men nu er jeg godt også træt og har fornyet respekt for alenemødre!
Nå men nu skal Silas gøres natteklar, så må smutte igen; men er tilbage igen en af dagene ;)

Tak til Pernille på 1. og Frk. Pi for velkomstkommentarer; det varmer :)

lørdag den 13. juni 2009

Hov, så gik der næsten 2 år!!!


Ja altså, I'm baaaack....
Så gik der næsten 2 år, hvor jeg ikke fik blogget - og hold da op, der er sket meget... Jeg er blevet mor til Silas, en skøn lille dreng på 8 måneder, og det holder mig fuldt beskæftiget og ja så er der også bare sket så meget andet... Hm, ved ikke rigtigt hvor jeg skal starte og hvad jeg skal skrive, men nu er jeg da kommet gang igen (takket være min faster, som fortalte mig, at hun var begyndt at blogge :)).
Tilbage til det, at være blevet mor - det er skønt. Silas er et lille mirakel, en dejlig, glad og meget livlig dreng; og nu vågner han sørme igen, så nu er jeg på den igen.... Må skrive igen senere...